Quantcast
Channel: Baby
Viewing all articles
Browse latest Browse all 124

6 uduelige råd fra dine venner uden børn

$
0
0

Faktaboks

Amalie Nebelong er freelance journalist og bor på Østerbro i København med sin mand og to børn. En dreng på 5 år og en pige på to.

”Hvis du gerne vil med til middagen på lørdag, kan du jo bare stille sønnike i barnevognen i gården”. Det er helt sikkert vel ment, når din omgangskreds kommer med råd til dig som nybagt mor. Og det er vigtigt at huske på, for Gud hvor synes jeg, rådene har været uduelige og lettere sårende indimellem.

Jeg har lært at tage råd fra folk uden babyer med et gran salt, for jeg har fået virkelig mange gennem tiden. Her er de seks typiske.

1. Du trænger vist til at komme ud

Min omgangskreds har især haft svært ved at forstå, at jeg havde det helt fint med at gå ned i gear, mens mine børn var babyer. Det faktum, at jeg ikke kom ud om aftenen, var mit mindste problem – mangel på søvn, grædende baby og ømme bryster var større issues. Men af en eller anden grund forestillede mange af mine venner sig, at mit største problem var, at jeg ”aldrig kom lidt ud”. Når du lige har fået en baby, kan byens nyeste natklub eller café ikke være mere ligegyldig. Råd om, hvordan det kan lade sig gøre for mig at komme ud, har været noget af det, der har irriteret mig mest. Jeg har bare ikke lyst.

2. Måske skal han ammes lidt?

Især med min førstefødte fik jeg ret hurtigt oparbejdet en ammerytme, hvor min søn blev ammet hver anden-tredje time. Det fungerede super godt for ham og mig, så når han indimellem græd, og venner og familie kom med bud på årsagen til denne gråd, blev jeg ekstra irriteret, når kommentaren, ”måske er han sulten?”, stensikkert dukkede op.

3. Måske skulle du lære ham at tage flaske?

Jeg fik aldrig lært nogle af mine børn at tage flaske, for min amning fungerede optimalt med begge børn, og jeg havde ikke behov for at forlade dem længere, end at jeg kunne nå at være tilbage til ammetid (indser nu hvor øretæveindbydende jeg må lyde). Så når folk igen og igen skulle råde mig til at lære mit barn at tage flaske, så far også kunne komme på banen, kunne jeg godt se pointen. Men samtidig; hvis jeg havde brug for, at min mand også skulle stå for at brødføde ungerne, havde jeg formentlig lært dem at tage flaske.

4. Sov, når din baby sover

”Kan du ikke bare tage en lur, når han sover?”. Sådan lød kommentaren ofte, når jeg indimellem brokkede mig over, hvor ualmindelig træt jeg var. Som udgangspunkt er det et meget godt råd, men de færreste uden børn kan sætte sig ind i, at du som nybagt mor kun har tid til dig selv (og rengøring, oprydning og 117 andre gøremål), når din baby sover. At udnytte tiden til at sove er ikke altid super fristende. Det er Instagram og en Netflix-serie derimod.

5. Læg baby i kravlegården, når du arbejder

Jeg fortalte engang en veninde, at det at få en baby gik utrolig dårligt i spænd med at arbejde freelance. Hendes råd til mig var: ”Kan du ikke bare putte baby ned i kravlegården og så arbejde?” Jeg orkede ikke engang at besvære mig med et svar. Jeg sagde bare: ”Tak for tippet. Du er alle tiders!”

6. Han skal da bare lære det

Indimellem har jeg fået råd om opdragelse, der indikerer, at afsenderen er af den gamle skole med fokus på kæft trit og retning. Nogle mennesker uden børn tror tilsyneladende, at børn gør, hvad du siger, hvis bare du udtrykker dig hårdt nok. Det er et af de mest uduelige råd, jeg har fået. At jeg bare skal skælde mit barn ud og true det for at få det til at makke ret. Mine børn er mennesker på lige fod med mig, og jeg ønsker ikke, at de makker ret, hvis det samtidig betyder, at de bliver bange for deres egen mor.

LÆS OGSÅ: 16 små kærlighedsgerninger dit barn vil elske

LÆS OGSÅ: 11 fordomme om mødre

LÆS OGSÅ: Derfor er babygråd fantastisk

The post 6 uduelige råd fra dine venner uden børn appeared first on Vores Born.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 124

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine